Falke  Starup

Falke Starup

De grønne spejdere i Starup
Kommentarer
  1. Aage Schrader says:

    Det ville glæde mig, at deltage i jubilæet til september, hvis der bliver arrangeret noget.
    Jeg var en del af Falkestarup i første halvdel af 1980’erne. Vi var nogle der flyttede fra en lukket spejdergruppe på Christian X´s Vej i Haderslev til Starup. Selvom jeg boede i Åstrup, så kørte jeg på knallert til Starup hver uge.
    jeg husker at have deltaget i en tur til Cornwall/Penzance samt Frederikshavner Lejren i 1985.
    Spejdere, som jeg husker fra den gang: Henning Crafack og Brødrene Bollesen.
    MVH
    Aage Schrader
    Århus

    5. april 2017 kl. 11:36
    • falkestarup says:

      Hej Aage
      Lørdag den 2. september bliver der reception om eftermiddagen og fejring om aftenen. Du skal være meget velkommen. Nærmere følger senere. /Kurt

      5. april 2017 kl. 15:59
  2. Jørgen Grønbæk Sørensen says:

    Falke Starup fylder 50 år og holder jubilæums reception den 2. september 2017, hvor jeg desværre selv er forhindret i at deltage. Men jeg vil dog ikke undlade at komme med en jubilæums hilsen.

    Jeg var selv omkring Falke Starup i 70′ og 80’erne over en 10 årig periode først som ulveunge senere som storspejder. Jeg husker med stor glæde tilbage på mange gode kammerater og gode ledere, herunder ikke mindst på det alt ofrende og utrættelige ægtepar Lis og Arthur Ernst.

    Der er igen tvivl om, at netop Lis og Arthurs indsats, i min optik, bør hyldes for deres store indsats. En frivillig og ulønnet indsats der den dag stadigvæk kun kan aftvinge den største respekt og taknemlighed.

    De arrangerede lejre og et hav af andre arrangementer, herunder de ugentlige møder i lokalerne hos Familien Bladt i Lunding, Sankt Hans ved Starup Kirke, sommerlejrene i Halk, Løgumkloster og Assen, dagsbesøg på Korpslejren, Møllelejren i 1976 i Tirstrup ved Varde, juleweekederne i Irokeserhytten og Tonneshøj, ofte med Arthur i front men altid med Lis som fast logistisk anker bl.a. i køkkenet. De videregav om nogen det at være en del af et fællesskab, hvor der var plads til alle.

    Lis og Arthur tilhører den unikke kategori af frivillige, der arbejder hårdt og intenst for fælleskabet. Den type mennesker der gør det, bare fordi de gerne vil gøre en forskel – og det gjorde de i mit og helt sikkert andres spejder liv, ja, jeg vil endda ikke tøve med at skrive, at de videregav nogle gode værdier som selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.

    Deres positive tilgang til spejder livet og alle former for aktiviteter i Falke Starup gav den helt specielle lim, der bandt alle os spejdere sammen.
     
    Lis og Arthur var i min spejder tid dem, der altid havde hjertet med i arbejdet og som gjorde en kæmpe indsats for alt og alle. De er lige nøjagtig nogle af de mennesker, der betød og betyder alt for et godt spejder liv.

    Stort tillykke med de 50 år Falke Starup.

    Med venlig hilsen

    Jørgen Grønbæk Sørensen
    Hørsholm

    8. juli 2017 kl. 20:54
    • Arthur Ernst says:

      En stor tak til Jørgen Grønbæk for den fine omtale af os, det er næsten formanden roser, men vi har været meget glade for den tid vi havde ,og for alle de mange drenge vi lærte at kende , det er dejligt at høre Hej. Ernst, men mange ganga må jeg lige spørge , hvem er det nu det er .? Håber at hilse på mange af jer på jubilæums dagen.
      Men endnu en gang tak Jørgen og alt vel . Hilsen Lis og Arthur

      30. august 2017 kl. 18:10
  3. Torkil Bladt says:

    Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Jørgen’s indlæg om de mange gode oplevelser vi havde dengang, ikke mindst takket være dygtige ledere. Jeg er selv af Jørgens årgang, faktisk startede næsten alle drengene fra vores klasse i den nyoprettede ulveflok med Arthur som leder, en del af os faldt fra i sjette klasse, men vi var en god lille flok beståenede af Peter, Michael, Jørgen, Per og undertegnede som hang ved til voksenalderen sammen med nogle stykker der var et år eller to ældre og yngre.

    Så vidt jeg ved er jeg vist den eneste fra det gamle slæng, der stadig er spejder. Jeg er nu ulveleder i Sct. Michaels Gruppe i Slagelse, hvor jeg også har været rover i nu 22 år.

    Jeg glæder mig til jubilæet og håber at møde nogle af jer gamle. Jeg har også forsøgt at lokke min storebror Kresten med, han var jo med helt fra starten, men jeg ved endnu ikke om han har tid.
    Med spejderhilsen
    Torkil Bladt, Slagelse

    24. august 2017 kl. 9:22

Skriv et svar til Torkil Bladt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*